Over 500 deltagere overværede årets Danish Internet Award i en total fyldt sal i "Pressen" på Københavns Rådhusplads. DIA08 arrangeres af Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) i samarbejde med Huset Markedsføring.
"Sidste år var vores debut som sponsor for Danish Internet Award", fortæller Oskar Lauritzen og forsætter: Da vi blev spurgt igen i år, var vi ikke i tvivl om, at vi ville sige ja tak, til at være sponsor for dette spændende arrangement. Vores partnere: Reklame- og webbureauer tilhører målgruppen for arrangementet, og vores nye Content Management System, Composite C1, henvender sig specifikt til denne målgruppe og er lavet på baggrund af deres behov for at have den bedste platform at kunne tilbyde deres kunder.
Composite C1 lanceres d. 2. april og derfor var arrangementet rent timingsmæssigt også godt for os. Vi har fået en god respons på vores deltagelse, så det er bestemt noget vi også overvejer til næste år".
"Og så vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tillykke til to af vores partnere, Adnuvo og Zupa, som vandt en pris ved DIA08", slutter Oskar Lauritzen.
Du kan læse mere om DIA08, vinderne og se billeder fra arrangementet her.
Tilmeld dig vores eksklusive release i Tivoli d. 2. april ved at klikke her. Deltagelse er gratis og du er velkommen til at tage en kollega med.
Hvis du inden da gerne vil vide mere om Composite C1, er du meget velkommen til at kontakte Jakob Bartholdy på jab@composite.net eller på telefon 39 15 76 00.