Torsdag den 7. februar fik eksisterende Composite partnere et eksklusivt smugkig på Composites nye innovative Content Management System, Composite C1. Arrangementet var en stor succes med meget positive tilbagemeldinger fra partnerne.
Under arrangementet løftede Kasper K. Larsen, Vice President, sløret for nogle af de mange fordele ved Composite C1, inklusiv hvordan Composite C1 som det første CMS kombinerer fordelene fra de tidligere adskilte side-baseret og element-baseret CMS.
Deltagerne fik også et indblik i, hvordan Composite målrettet har udviklet systemet ud fra en række bruger personas, der strækker sig fra den hardcore back-end programmør til redaktøren, der ikke nødvendigvis har nogen speciel teknisk viden.
Under den sidste halvdel af præsentationen illustrerede TP/ISV Manager, Mikkel Sørensen, hvordan Composite C1 udnytter de nyeste teknologier som .NET 3.5 og Windows Workflow Foundation.
Efter arrangementet blev der serveret en lækker buffet, hvor deltagerne fik mulighed for at stille flere spørgsmål til produktet og til at netværke med hinanden.
"Det har altid været Composites strategi at alliere sig med de bedste i branchen. Under hele udviklingsfasen frem mod Composite C1 har vi løbende konsulteret diverse usability eksperter og andre fra branchen samt afholdt fokusgrupper for at optimere vores endelige produkt," fortæller CEO, Oskar Lauritzen.
"Vores partnere er vores vigtigste samarbejdspartnere og derfor har det også været vigtigt for os at få input fra dem, inden vi lancerer det endelige produkt". Alle deltagere fik derfor udleveret en beta-version af Composite C1, som de blev opfordret til at gå hjem og afprøve for derefter at komme med feedback til den endelige version.
Den officielle lancering af Composite C1 finder sted onsdag den 2. april i det gamle voksmuseum i Tivoli. Hvis du er interesseret i at deltage i lanceringsarrangementet, så kontakt Jakob Bartholdy på telefon 39 15 76 00 eller skriv til jab@composite.net.