Sekretariatet Golden Days in Copenhagen præsenterer i perioden 1.-22. september den femte kulturfestival om den danske guldalder. Som sidste år har sekretariatet også i år valgt at bruge Composite CMS til festivalens website www.goldendays.dk.
Temaet for Golden Days in Copenhagen er denne gang det moderne gennembruds København. I festivalperioden vil der være mere end 200 arrangementer hos 50 kulturinstitutioner i hovedstadsområdet.
Mens den store kulturfestival står på, kan interesserede løbende holde sig orienteret om festivalen og de mange arrangementer via websitet www.goldendays.dk. Her kan man blandt andet søge på de enkelte dage i festivalperioden og få en detaljeret oversigt over arrangementer den pågældende dag.
Denne søgefunktion er integreret til Kulturnauts omfattende kulturkalender, og det giver blandt mulighed for at se et kort over de respektive kulturinstitutioners beliggenhed. Man kan desuden tilmelde udvalgte arrangementer til sin egen personlige huskeseddel og skrive kommentarer til festivalens kulturarrangementer.
Websitet www.goldendays.dk er baseret på Composite CMS og det samme gælder kulturportalen www.guldalder.dk, der også administreres af sekretariatet Golden Days in Copenhagen.
"Op til sommersæsonen 2006 blev vores hjemmeside tivoli.dk relanceret i et nyt opdateret design og med en øget funktionalitet og interaktivitet. Tivoli valgte at bibeholde det bagvedliggende Composite, primært pga. af den store fleksibilitet og brugervenlighed som systemet tilbyder. Composites høje brugervenlighed betyder endvidere at flere medarbejdere kan deltage i arbejdet med at holde siden opdateret, uden at de skal have en it-teknisk baggrund."
Lars Nielsen
Multimedie-koordinator